Så bliver der bygget!

   
9

 
Vi er her lidt nervøse for hvor gode de har været til at skrabe mulden af før der blev terrænreguleret på grunden. Men hvis der viser sig at være et problem er det noget der kan rettes op efterfølgende.

Så startede byggeriet for alvor

Hu hej det går stærkt, vi var til møde med byggelederen i onsdags og fastsatte kotehøjden - der skulle sænkes 25 cm.

Han fortalte at de regnede med at starte først på ugen, og det ser sådan her ud tirsdag.


Der har været gravet et kæmpe hul, og er fyldt sand i allerede.

Ellers har weekenden været rigtigt godt booket med de sidste tilretninger hos Uggerly og vi endelig fået tegninger og pris fra HTH (Puha, den var i den høje ende, hvis det kan laves indenfor det oprindeligt at Huscompagniet afsatte beløb er det godt nok skrabet).

Efter mødet med byggelederen har vi også skullet tegne terrasser for at finde ud af hvor der skal lægges stabilgrus. Det er en øvelse der i den grad havde været lettere hvis huset stod der.

Kvalitetssikring

Vi har haft mange overvejelser om hvad vi kunne gøre for at få den bedst mulige kvalitet af byggeriet.

Vi undersøgte mange mulige byggesagkyndige, her var internetttet og listen over sagkyndige med advarsler på boligejer.dk til stor hjælp.
Det viste sig at mange bygningssagkyndige ikke har den helt vilde erfaring med husbyggerier, og at relativt få firmaer sidder på størstedelen af markedet.

Vi endte med at få anbefalet en ældre herre med 35 års erfaring i branchen, der også underviser i byggeteknik og er syn og skønsmand.

Hvis alt går vel er der ikke behov for en sådan, men vi ville meget nødigt undvære det.

Derudover er der ikke andet at gøre end at komme forbi så tit som muligt under byggeriet.

Herudover skal kontrakten naturligvis udfærdiges så man har passende sikkerhed for afleveringen bliver fornuftig,

Den byggesagkyndige fortalte at som han så det, var det vigtigste for et byggeri at få en god byggeleder, og at dette var vigtigere end byggefirmaets rénome.

Tilbage er der så bare at håbe at vi får en af de gode.

Uggerly

Så kom turen til Uggerly, det var et meget konstruktivt møde, og overraskede positivt.

Vi venter stadig spændt på hvordan prisen ender, men vi blev blandt andet positivt overraskede over at de ikke forsøger at sælge hvidevarer til katalog-listepriser.
Det sparer os for at skulle ud og skaffe dem andetsteds.

Vi lægger tegning af elektrikkerarbejdet op når vi har en god en.

Der blev fravalgt IHC da det efter vores mening var for dyrt i forhold til hvad man får, men tilvalgt tyverialarm.

Den eneste rigtigt gode ting ved IHC som vi ser det er at man kan få en "sluk det hele" ved udgangsdørene.
Efter min mening kunne man komme rigtigt langt med LK Wireless istedet på et par udvalgte loftlys, men den løsning var de ikke meget for i et nyt hus.

Vi endte også med at få en del lampeudtag istedet for lamper - dem de havde at vise frem var for luksuriøse for vores smag/pengepung. De har ikke udgaver til under 1.000kr/stk.